Sandheder om ladeabonnementer.


Synes du også det er svært at gennemskue de mange tilbud på opladning? Det behøver faktisk ikke være svært. Læs med her, og forstå hvordan du gennemskuer "junglen":

Hvad er et fastpris-abonnement?


Er ladeabonnement til fastpris er ikke strøm til din elbil. Det er nemlig altid dit elselskab der leverer din strøm, uanset om du bruger strømmen til dit komfur, din fryser, eller din elbil.

Et ladeabonnement til fastpris er derimod en konstruktion som ladeoperatører har skabt, så de kan tjene penge på dit elforbrug. De bliver solgt som "nemt", "praktisk", og til tider "god økonomi" - Men det er, for langt hovedparten af alle elbilister i Danmark, ganske enkelt ikke sandt.

Lad os først lige opklare et par misforståelser:

Det er en udbredt misforståelse, at der skal abonnement til en ladeboks. For langt de fleste elbillister med mulighed for egen ladeboks giver det bedre mening at fravælge fastpris-abonnementet.

Det er også en typisk misforståelse at ladeabonnementer og ladebokse hænger sammen med elleverandøren. En ladeboks er "bare" et stykke elektronik der bruger el. Hvor din el kommer fra, er både den og din bil ligeglad med.

Og lad os så komme til sagen.


Hvordan fungerer et "fastpris"-abonnement til en ladeboks?


Et "fastpris" forbrugsabonnement fungerer således:

a) Du betaler din ladeoperatør et fast abonnement.
b) Du lader bilen med el fra din normale elleverandør.
c) Du betaler din elleveranør for din samlede husstands elforbrug, som nu også inkluderer el til bilen. Du har altså nu betalt to gange for din el til bilen.
d) Du får en tilbagebetaling fra din ladeoperatør, beregnet på baggrund af hvor meget el du har brugt på ladeboksen gange prisen på el i nattetimerne.

Du har altså altid en fast omkostning til ladeoperatøren, uanset hvor lidt eller hvor meget du kører.


Er der god økonomi i "fastpris" abonnementet?


Vælger du et abonnement til 799,- pr. måned og kører ca. 15.000 km/år, så ender du med en årlig udgift på 9.588,- til abonnement plus ca. 5.000 til dit elselskab. Du får ca. 5.000 tilbagebetalt fra din ladeoperatør, og ender altså med en samlet udgift på 9.588,- om året.

Kører du uden abonnement, men med refusion for elafgift, er udgiften kun elregning minus refusion. Det bliver, i dette tilfælde, ca. 2.840,-.
Det er altså mere end 3 gange så dyrt med abonnementet, når du kører 15.000 km.

Du skal op over 40.000 km. hvert år, før regnestykket regnestykket at gå i nul - Det er altså først her prisen er den samme som hvis du ikke havde abonnement.
Du skal selvfølgelig lige være opmærksom på, at du betaler abonnement hver måned - Så kører du under 3.500 km en enkelt måned, betaler du for meget for din el.


Men er det så ikke nemmere med sådan et "fastpris" abonnement?


Lad os først lige se på hvor nemt det er at køre uden abonnement:

a) Du lader bilen med el fra din normale el leverandør.
b) Du betaler din elleveranør for din samlede husstands elforbrug, som du plejer.

Ingen minimumsbetalinger. Ingen mellemregninger. Ingen ekstra regninger eller tilbagebetalinger. Ingen der skal tjene penge (..udover dit elselskab..) på dit elforbrug.

Det synes vi er ret meget nemmere end det der abonnement.


Kan man i det mindste stole på, at et fastprisabonnement er fast pris?


Nej. Af flere grunde:

Først og fremmest er tilbagbetaling beregnet på baggrund af gennemsnitsprisen på el om natten. Hvis du lader bilen på tidspunkter hvor elprisen er højere end gennemsnitsprisen, er det altså dig selv der får lov til at betale differencen via din elregning. Det er smart af ladeoperatøren, for måske bemærker du ikke elregningen stiger.

Dernæst har ladeoperatørerne indført et "energitillæg" der sikrer, at de reelt set kan reducere tilbagebetalingen, hvis gennemsnitsprisen for el stiger. Med andre ord - Tjener ladeoperatøren ikke penge nok, stiger din abonnementspris.


Men der findes da billigere fastpris-abonnementer?


Ja, en stor elleverandør har f.eks et til 449,-, som til gengæld har en forbrugsgrænse på 250kWh/md. Her forudbetaler du med andre ord for 250kWh (ca. 15.000 km/år) til 1,79 kr pr. kWh. Den pris ligger over gennemsnitsprisen på el (Juni 2025), så reelt set sælger elselskabet dig altså el til en højere pris end hvis du ikke havde abonnement.

Det er en elendig aftale, på alle måder problematisk at en elleverandør forsøger at sælge et produkt der hæver prisen for din el.

En helt generel tommelfingerregel er, at et forbrugsabonnement til en ladeboks handler om at få kunderne til at betale overpris for el, uden at ladeoperatøren leverer en modydelse.


Hvad er så "refusion" og refusionsabonnementer?


I Danmark betaler vi elafgift af alt el vi bruger. Afgiften opkræves af dit elselskab, som indbetaler den til SKAT.
Man har så lavet en speciel ordning for ladebokse, som giver mulighed for at virksomheder, på dine vegne, kan refundere elafgiften, hvis de servicerer din ladeboks. Flere ladeoperatører tilbyder denne service til mellem 50,- og 100,- kr./md.

Det abonnement giver god mening. Hos NOFOS er dette abonnement gratis for vores ladeboks.

Vi refunderer 71,60 øre pr. kWh. Nogle elselskaber vil kunne refundere 89,50 øre pr. kWh fordi de må refundere den moms de allerede har opkrævet - Til gengæld er dette altid forbundet med en abonnementsbetaling og elleverandæren tager i øvrigt ofte et tillæg til kWh (for hele din husstand!), så regnestykket ender ofte med at blive det samme.


Min elleverandør har et rigtigt godt tilbud på ladeboks, installation og abonnement. Bør jeg ikke vælge det?


Du skal være meget opmærksom på de samlede omkostninger. Din elleverandør kan ikke indkøbe ladebokse eller lave installationer billigere end alle andre - Men de vil rigtigt gerne sælge strøm til din elbil og din husstand. Derfor "flytter" de gerne prisen, så det ser ud som om det er billigt at komme i gang.
Du kan imidlertid være helt sikker på, at du selv kommer til at betale for "rabatten" ind henover tid, i abonnementer eller tillæg til elprisen. Du skal også være opmærksom på, at eventuelle tillæg til kWh-prisen jo også gælder for dit husstandsforbrug - Det kan blive en ganske dyr affære.


Men hov, burde i ikke nævne lynladere og opladning på farten?


Hvis du ikke kan få egen ladeboks, eller lader rigtigt meget på lynladere, skal du overveje et fastpris-abonnement til lynladning.

Hvis du derimod primært lader hjemme eller på job (det gør 90% af alle elbilister), giver det meget sjældent mening med abonnement på lynladning. Det er der flere grund til:

a) Uden abonnement kan du frit lade med kreditkort eller apps på alle lynladere i Danmark. Der er hård konkurrence om priserne, til stor fordel for kunderne.
b) Selv "Danmarks største ladenetværk" dækker kun ca. 30% af alle lynladere i landet.
c) Med et abonnement binder du dig til éen udbyder af lynladere. Det svarer til kun at handle benzin hos Q8 - Det er ret irriterende, hvis den nærmeste benzintank ikke er Q8.
d) Forudbetalt forbrug er altid en ulempe, med mindre du har et højt minimumsforbrug hver eneste måned.


Hvad er så den bedste løsning?


Den billigste - og efter vores mening bedste - løsning for langt de fleste elbil-ejere er at købe ladeboksen, vælge den billigste elleverandør, og betale for lynladning direkte med kreditkort ved laderen eller via app.

Dermed kan du frit vælge den elleveradør der kan give den bedste pris på el til din bil og din husstand, og du kan altid vælge den nærmeste lynlader når du er på farten.

Du slipper for "mellemhandlere", og du betaler kun for dit relle forbrug.

Sværere behøver det ikke være.
Ladeboks: Køb
Privat køb - Du ejer boksen

NOFOS Max ladeboks

kr. 5.995,-

Service og refusion

kr. 0,- / md.
* Installation påkrævet. Standardinstallation kr. 3.995,-
Priser er incl. moms.
Ladeboks: Leje
Privat leje - Du låner boksen

Oprettelse

kr. 0,-

Leje, service og refusion

kr. 195,- / md.
* Installation påkrævet. Standardinstallation kr. 3.995,-
Binding 6 mdr. Minimumpris kr. 1.170,-
Priser er incl. moms.