Intelligent opladning

Intelligens i ladeboksen.

Med en intelligent ladeboks kan du undgå at lade i de dyreste timer.

NOFOS lader altid billigst

Elbiler er blevet hvermandseje, og det samme gælder ønsket om at oplade smart og billigt. Mange elbilister sætter blot bilen eller ladeboksen til at oplade om natten i den tro, at det altid er billigst. Men sådan er det ikke nødvendigvis længere. Som DR for nylig beskrev, kan elpriserne svinge markant fra time til time, og nogle gange er det midt på dagen - ikke om natten - at prisen er lavest.

Derfor kan man med fordel vælge en intelligent ladeboks. Den tager sig af alt det besværlige, og sørger for, at du altid lader, når prisen er lavest.

Hvad bestemmer elprisen?

Elprisen i Danmark fastsættes time for time på det nordiske elmarked. Den afhænger bl.a. af udbuddet af vind- og solenergi samt den generelle efterspørgsel. På blæsende dage er der ofte masser af billig strøm i dagtimerne. På stille, kolde nætter kan prisen være høj, fordi strømmen primært kommer fra dyrere energikilder.

Hvorfor tidsindstillet opladning ikke er optimalt

Mange elbilejere bruger bilens indbyggede tidsstyring til at starte opladningen på faste tidspunkter – typisk om natten. Det virker umiddelbart som en smart løsning, fordi elprisen historisk set har været lavest om natten. Men elmarkedet har ændret sig.

  • Elprisen varierer time for time: Den billigste strøm kan ligge midt på dagen, hvis der er overskud af solenergi, eller om aftenen, hvis vinden blæser kraftigt. En fast indstilling i bilen tager ikke højde for disse skiftende forhold.
  • Du risikerer at lade, når prisen er højere: Hvis du eksempelvis har sat bilen til at oplade mellem kl. 00-03, og prisen netop den nat topper kl. 02, betaler du mere end nødvendigt.
  • Manglende fleksibilitet: Bilens tidsindstilling kan ikke automatisk justere sig til morgendagens elpriser – den lader uanset pris.

En intelligent ladeboks som NOFOS gør dette arbejde for dig. Ladeboksen tjekker automatisk elpriserne og starter opladningen, når prisen er lavest i døgnet. Det kan være kl. 14 en solrig dag eller kl. 03 en blæsende nat. Boksen finder selv de bedste timer for det kommende døgn og planlægger opladningen, så bilen lades, når prisen er lavest - uden at du skal ændre indstillinger hver dag.

Grøn strøm og fremtidssikret opladning

En intelligent ladeboks gavner ikke kun din pengepung, men også miljøet. Ved at lade, når der er mest grøn energi i elnettet, hjælper du med at udnytte den vedvarende energi optimalt. Det giver en mere bæredygtig elbil-løsning, som også er klar til fremtidens energimarked.

WattSense: intelligent opladning med dine egne solceller

Har du solceller, kan NOFOS udvide den intelligente opladning med WattSense. WattSense aflæser din hovedmåler og ser, hvornår huset sender overskudsstrøm ud på elnettet. Når overskuddet når den grænse du har valgt, kan ladeboksen automatisk starte opladning og bruge mere af din egen solenergi.

Det betyder, at intelligent opladning ikke kun handler om at finde de billigste timer på elmarkedet. Med WattSense kan ladeboksen også reagere på, hvad der sker i dit eget hus lige nu: solproduktion, forbrug og hvor meget strøm der ellers ville blive sendt ud på nettet.

WattSense kan bruges sammen med de almindelige ladeplaner i appen. Du kan lade bilen starte, når der er nok overskudsstrøm, kombinere solenergi med opladning i billige timer eller beholde et fast ladevindue og stadig udnytte solcellerne, når de producerer ekstra.

Læs mere om opladning med solceller og WattSense.

Mere om ladeboksen

Se hvordan NOFOS lader intelligent.